Forløb
Mød andre som også gerne vil kvitte røg- og nikotin. På vores forløb får du konkrete værktøjer til at blive røg- og nikotinfri. Du skal ikke være stoppet, før du starter.
Der er løbende opstart på holdet, så du kan starte dit forløb når du er klar.
Et forløb starter med en individuel samtale, med en rygestoprådgiver. Under samtalen vil der være fokus på at undersøge dine ryge-/nikotinvaner, dine tidligere erfaringer med at stoppe samt dine behov.
Herefter vil der være 8 mødegange af ca. 1,5 time. Hver mødegang omhandler et af følgende temaer:
- Tag styringen
- Det gode liv
- Motiver dig selv
- Før og nu
- Grib chancen
- Bevar styrken
- Opbakning
- Nye muligheder
Forløbet varer 8 uger og foregår i Sundhedshuset eller i Allingåbrohallen.
Alle borgere, der deltager i et ryge- og tobaksstopforløb, kan få gratis nikotinsubstitution eller rygestopmedicin som støtte til at gennemføre et tobaksstop.
Det er et krav, at du deltager på holdet. Ved første mødegang udleveres et værdibevis, som kan anvendes til indkøb af den relevante hjælp til ryge- og tobaksstoppet.
Har du brug for mere information eller vil du tilmelde dig, kan du kontakte Sundhed Norddjurs på tlf. 89591230 (kl. 9-12) eller på sundhednorddjurs@norddjurs.dk.
Du kan også bruge vores tilmeldingsformular.