Hos Sundhed Norddjurs tilbyder vi forløb for dig med en hjertekarsygdom.
Som deltager vil du få hjælp til at håndtere din sygdom og redskaber til at arbejde med sundhed og vaner.
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og mål, og hvad der skal til for at nå dem.
Hvem kan deltage?
For at kunne deltage skal du:
- Henvises fra dit sygehus eller af din egen læge.
- Være over 18 år og bo i Norddjurs Kommune.
- Tale og forstå dansk
- Være motiveret for at arbejde med dine vaner i relation til din sundhed – både fysisk og mentalt.
Pårørende er også velkomne på dele af forløbet.
Forløbet
På et forløb vil du komme på et hold med andre med en kronisk sygdom.
- Et forløb varer 10 uger.
- Der er to mødegange om ugen.
- Der vil være opfølgning efter 4 og 12 måneder.
- Forløbet er gratis.
Det kræver en henvisning at deltage i forløbet. Når vi har modtaget din henvisning, bliver du ringet op og vi aftaler en tid til afklarende samtale.
I forbindelse med et forløb hos os, beder vi dig besvare en række spørgeskemaer i starten og slutningen af forløbet. Det giver dig og os et indblik i din sundhed.
Vi bruger det også til at kvalitetssikre vores forløb.
Du får:
- En personlig sundhedsprofil og træningsprogram.
- Viden om og inspiration til hjertevenlig mad.
- Viden om hjertekar-sygdom, symptomer og reaktioner.
- Redskaber til at tackle udfordringer med kronisk sygdom i din hverdag.
- Mulighed for at prøve forskellige motionsformer.
- Gode snakke med andre, der er i den samme situation som dig.
Holdstart
Vi starter løbende hold op i Grenaa og Allingåbro.
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere.
Tilmelding og yderligere information
Sundhed Norddjurs
Telefon: 89 59 40 40 (telefontid kl. 9-12)
E-mail: sundhedsskolen@norddjurs.dk