Bliv røg- og nikotinfri

Vil du stoppe med at ryge eller andre former for tobak? Sundhed Norddjurs tilbyder digital hjælp til ryge- og tobaksstop.

Digitale forløb:

Mit liv - min sundhed -  Digitalt ryge - og nikotin stop
Til dig som ikke har mulighed for at deltage i et fysisk forløb, er det muligt at følge et digitalt forløb via appen Mit liv - Min sundhed. Appen er gratis og kan hentes via app store eller google play. Når du har hentet appen skal du logge ind og vælge 'Norddjurs kommune' og du vil få adgang til at deltage i dit eget rygestopforløb. 

Stoplinien - gratis telefonrådgivning
På 80 31 31 31 kan du - anonymt og gratis - tale med en erfaren rygestoprådgiver. Her kan du stille spørgsmål og få tips og inspiration, hvis du har brug for opbakning eller gerne vil holde op med at ryge. Du kan også vælge at sende en sms med teksten ”Rygestop” til 1231, så bliver du ringet op af en rygestoprådgiver fra Stoplinien.
Besøg Stoplinien.

E-kvit til voksne - et program, som hjælper dig med at stoppe
E-kvit findes både til pc og som app til mobilen. Når du har oprettet en profil med rygevaner kan du løbende få støtte via sms eller push-beskeder. Du kan se videoer med andres erfaringer, og du kan få øvelser, tips og hjælp til at gennemføre dit rygestop. E-kvit kan bruges alene eller som supplement til de andre rygestoptilbud.

Besøg E-kvit.
Du kan også hente e-kvit i App Store eller på Google Play.

X-hale til unge - et program, som hjælper dig med at stoppe
X-hale er en app til mobilen. Den tilbyder hjælp og støtte via push-beskeder. Du kan se små film, og du kan få hjælp af en ambassadør, du vælger, og som vil støtte dig. X-hale beregner hvor meget du sparer, når du er stoppet, og du får øvelser, tips og hjælp undervejs. X-hale kan bruges alene eller som supplement til de andre rygestoptilbud.
Hent X-hale i App Store eller på Google Play.

 



Via Det Digitale Sundhedscenter kan du følge et stopforløb online. Du får hjælp via den gratis app Mit liv - min sundhed som kan downloades i App Store eller Google play.

Du kan læse mere om forløbet og komme i gang på Det digitale sundhedscenter.

 

 

Kontakt

Sundhed Norddjurs